2022

Årets U11 og U13 Hold 2022

Badminton København vinder U11 og U13 bliver nummer 3

Fredag den 4. november drog Københavns bedste U11 spillere og U13 spillere afsted til Fyn for at kæmpe for Hovedstadens ære. Kredsholdkampmatchen er en fast tilbagevendende begivenhed, hvor Badminton København spiller holdkampe mod de andre kredse i Danmark.

For første gang blev kredsmatchen for begge årgange afholdt under samme tag. Det var super velfungerende, da vi kunne spise sammen og hyggesnakke lidt i hallen. Men hver årgang var stadig primært med sig selv, da vi spillede i forskellige haller og sov i forskellige områder på skolen.

Vi startede fredag med et hyggeligt bowling arrangement, inden den stod på holdkampe både lørdag og søndag.

U11'erne blev for to år siden nummer 3 og sidste år nummer 2 - kun få millimeter fra 1. pladsen. Så der var høje forventninger til vores unge talenter. De levede alle mere end op til de høje forventninger. De vandt stensikkert alle deres holdkampe, og med dobbelt så mange point som nummer 2 kunne vi tage den store pokal med hjem.

U13'erne var forsvarende mestre, men vi vidste, at det ville blive svært, da 4 ud af 9 spillere var 1. års U13'ere. Med 2 sejre og 2 knebne nederlag på 4-5 blev det til en flot 3. plads. Med lidt held i de afgørende kampe kunne det godt have blevet til guld. U13'erne kommer stærkt igen.

En rigtig god weekend både sportsligt og socialt. Forberedelserne er allerede i gang, og vi glæder os til næste år.

Se alle resultaterne her:

U11: Holdturnering (badmintonplayer.dk)

U13: Holdturnering (badmintonplayer.dk)

Badminton København · info@badmintonkoebenhavn.dk